 |
Kulturmiljøemner på
Mors |
30 kulturmiljøer
Tidsplan for projektet Kulturmiljøatlas
Morsø
Word format
Hent dokument her
Der er udpeget 30 kulturmiljøer,
som skal beskrives i kulturmiljøatlas Mors. De 30 miljøer
anses for at være de mest værdifulde udtryk for
øens fortid og nutid, og de afspejler væsentlige
træk af den samfundsmæssige udvikling.
Grundlaget for at udvælge de 30 kulturmiljøer
er skabt gennem en større analyse af øens samlede
kulturhistoriske hovedtræk. I den forbindelse blev der
kigget nærmere på en række lokaliteter.
En følgegruppe, som rummer en bred repræsentation
fra øen, har derefter været med til at foretage
prioriteringerne. Senest besigtigede gruppen, sammen med Morsø
Kommune, Morslands historiske Museum, arkitektfirmaet Gert
Bech-Nielsen og Kulturarvsstyrelsen, en række kulturmiljøer
på Mors. Efter denne rundtur nåede man til enighed,
og listen med i alt 51 emner blev reduceret til 30 kulturmiljøer.
 |
Ullerup blev besigtiget under rundturen
på Mors. Gårdens historie går tilbage
til 1500-tallet. I dag er hovedbygningen ubeboet. Foran
hovedindgangen ses en del af deltagerne i rundturen på
Mors. |
Der er naturligvis langt mere end 30 spændende
kulturmiljøer på Mors, men bl.a. økonomien
lægger grænser for atlasarbejdets omfang. De udvalgte
kulturmiljøer er følgende: (om kort tid kan der
læses mere om dem her på hjemmesiden). 1.
Området Feggeklit. Færgefart, færgekro,
husmandssted og Feggeklitgård. Omkring 1850 stor købmandsgård,
teglværk, "cementfabrik", færgekro og
postekspedition (eget "stjernestempel" Christiansholm).
Sagnhistorie om Kong Fegge og Prins Hamlet. Turistarbejde
omk. 1930.
2. Hesselbjerg. Øens sidste molerværk
(i dag granulat). Molergrave (åbnet 1911). Molermuseum
om råstofhistorie og geologi, direktørvilla fra
1920'erne. Udskibningshavn
3. Skarregaard. "Eneste gård"
vikingetid, middelaldervoldsted og –bebyggelse, herregårdsplads.
Limfjords studegård. Stuehus 1840, udbygninger 1890
– 1910. Museum/Naturskole samt økologisk landbrug
i drift. Vildtreservat m.m. Skarregaard-, Skranderup- og Præstegårdsplantagen.
Fint eksempel på plantningssagen. Skovparceller til
gårdene i Sejerslev. Stensat fårefold, hulveje
og Sejerslevs første "rigtige" fodboldbane.
4. Flade, Salgjerhøj og Skibsted.
Godt eksempel på landsby, øens højeste punkt
samt enkelte fiskerhuse, som desværre er i dårlig
stand, markante hulveje og overdrev. Hanklit. Geologi. Naturseværdighed,
overdrevsområde bl.a. med enkelte jordløse huse.
Tidligere råstofområde for grus og moler. Turistfremstød
omkring 1930. 5. Sdr. Dråby. Vejby
anlagt på grænsen mellem landbrugsområderne
og strandeng og fjord. Købmandsgård anlagt 1½
mil fra Nykøbing i forbindelse med loven om næringsfrihed
omk. 1860. Ud- og indskibningssted. Fiskerleje med huse, stejleplads
og tjæregryde.
6. Vildsund. Øens ældste bro indviet
i 1939. Færgekro. Fiskerimole. Fiskerleje. Skibsbro
og lille havn med toldkontrol. Færgeri. Udskibning af
grus og moler. Muslingeanlæg.
 |
Engen ved Faarup |
7. Herregårdslandskab med Ullerup og
Nandrup. Inkl. Voldstederne Voldhøj og Gravene. Ullerup
Mark. Skarum med gammelt vejanlæg (Nykøbing –
Nordmors). Tørvegrave, vandmølledæmning,
udskudshuse m.m. 8. Ø. Jølby/Mellem
Jølby. Den nye og den gamle landsby med den romanske
kirke. Den nye med den grundtvigske frimenighedskirke, Ansgarkirken.
Højborg for frimenigheden med det 8-kantede forsamlingshus
(fredet), Galtrup Højskole (i dag efterskole), Præstbro
og de ældste huse (1867) med bager, vognmand og møllebygger,
som flyttede til den ny landevej (anlagt i 1860'erne) mellem
Nykøbing Mors og amtsbyen Thisted. Alderdomshjem. Andelsmiljø.
9. Morsø Kridtværk og Erslev Kalkovn
samt en række kridtgrave, som beretter om behovet for
kridt og kalk, både til landbrug og byggeri. I kridtgraven
kan grænsen mellem Kridttiden og Tertiærtiden
ses. Om årsagen til denne bratte omvæltning i
klodens og ikke mindst dyrelivets udvikling er der mange teorier.
I Erslev levede den landskendte smed Arent Andersen, som bl.a.
opfandt Morsø Ploven og Morsø Bryder. Spor af
"Limfjordssystemet" – dyrkningssystem med
store overdrev og intensiv dirket bymark, som blev højere
liggende.
 |
Landskab ved Sundby |
10. Vr. Jølby, Fjordkær. Række
af jordløse daglejer- og fiskerhuse. Vr. Jølby.
Øens bedste eksempel på stjerneudskiftning. Et
par fine gårdanlæg samt købmandsgård.
11. Dragstrup med valfartskirke og Helligåndskilde.
I dag præget af stor vinduesfabrik. Tidligere præget
af landarbejderboliger og enkelte større gårde.
Voldstedet Kobbervold. Ind- og udskibningssted med købmandsgård,
tømmerhandel m.m. Dæmning og pumpestation i forbindelse
med landindvindingsarbejdet i Erslev Kær i 1960'erne.
12. Erslev Kær. Øens største
vådområde. Lyngbro Bæk. Grænse imellem
Nørre og Sønder Herred, bl.a. dialektskel. Kulturarvsareal.
Frøslev. I dag stor vejby med skole, butikker og erhverv.
Fin sammenknytning til Frøslevgård på kanten
af Erslev Kær. Vikinge-/middelalderbebyggelse påvist
ved kirken.
13. Landsbyen Tæbring. Med udskibningssted,
romansk kirke, tidligere skole, præstegård, vandmølle
og middelalder voldsted. Meget stor vikingetidsbebyggelse.
Område af international forskningsinteresse.
 |
Nykøbing fra Refshammer |
14. Karby. Den store by på Sydvestmors.
Bebyggelse præget af den romanske kirke, skole tidligere
butikker og værksteder af alle slags. I dag, ligesom Frøslev,
meget initiativrig gruppe bestående af både lokale
og folk der er flyttet til. Ømdrup Mark – herregård
der blev udparcelleret til nye gårde. Meget stor vikinge-/middelalderbebyggelse
af samme type og karat som Tæbring. 15.
Færgelejet ved Næssund. Helstøbt anlæg
med færgeleje samt boliger til færgefører
og –hjælper. Den gamle færgegård er
bevaret. Postvæsen.
16. Højriis. Herregårdslandskab,
Lilleris Vandmølle, øens eneste skov. Hulvejssystemer.
Voldsted. Boplads. Køkkenmøddinger. Stenalderhavskrænter.
17. Legind Bjerge. Istidslandskab, færgeri,
kro, hulvejssystemer, oldtidskirkegård, Lystskov for
Nykøbing Mors. Udflugtsområde. Fest- og friluftsteater.
Salling Sund overfartssted. Broen. Legind Vejle, Dalgård,
Faarup. Landsby opslugt af Nykøbing, stor vikingetidsbebyggelse
samt Legind Vejle Naturgenopretningsprojekt i slutningen af
1980'erne. + Sallingsundbroen.
18. Tissinghuse/vig. Købmandsgård,
ind- og udskibning, fiskeri/søfart/jagt, landindvindingsområde.
Skibsbro, Ladeplads, Teglværk. Tømmerhandel.
 |
Sallingsundbroen |
19. Herregården Blidstrup, romansk
kirke, husmandsudstykning, afbyggergård, ådal. Bjørnsager.
Husmandsudstykning. 20. Ljørslev.
21. Sillerslev med gammel inddeling af gårde
og huse. Fyrtårn. Historie/natur bl.a. kæret nord
for Sillerslev. Sillerslev Havn (Sønderby). Øens
eneste fiskerihavn udenfor Nykøbing Mors. Interessant
historie om stædighed. Bådebyggeri. Lystbådehavn.
Sommerhuskoloni. Sillerslevøre.
22. Herregårdslandskab ved Gammellund,
Nylund, Katrinelund, Marielund og Peterslund. Voldstedet Lund,
fajancefabrik 1774-84, mølle, færgeri og fiskerleje.
23. Ørodde med fabriksanlæg og
rekreative anlæg. Byens åndehul. Østergade
med fine gårde/huse samt Strandvejen, byens "guldkyst"
1900-1940.
 |
Sillerslev Strand |
24. Fuglekvarteret. Boligområde fra
1950'erne og 60'erne. 25. Boligområde
1910 – 1940. Middelstandsboliger. Dueholm Kloster. Munkekloster
med kirkegård, herregård, museum. Udstykning 1900-
1930, da byen brød sin middelaldergrænse.
26. Kirkeholmen med Algade, kirke, forretninger
og biograf.
27. Havneområdet med tilhørende
anlæg til trafikhavn, fiskerihavn og marina. Gl. havn
og færgehavn. Clemmensens Pakhus. Havne "torvet".
"Fiskerbyen" og Ringsgade. Byens middelaldercentrum.
28. Morsø Jernstøberi med arbejderkvarter
langs Nørrebro og i "baggaderne", bl.a. Børneasylet
i Asylgade. Nykøbing som industriby (1870-1920).
 |
Strandlandskab ved Sundby |
29.Nørregade. Den gamle hovedindfaldsvej
mod Nordmors. Fine huse, bl.a. Bomhuset. 30.
Mølleparken/vænget. Boligblokke fra 1950 –
1960 til afhjælpning og forbedring af boligsituationen
for arbejderklassen.
|