BEVARING OG UDVIKLING

Flade set fra Nordmorsvej.

Kirketorvet.

De 21 miljøer, som Kommunalbestyrelsen i Morsø Kommune mener, kan lokalplanlægges, er følgende: Flade, Sønder Dråby, Vilsund, Øster Jølby, Vester Jølby, Dragstrup, Tæbring, Karby, færgelejet ved Næs Sund, Tissinghuse, Blistrup, Ljørslev, Sillerslev, Ørodde, Fuglekvarteret, Dueholmkvarteret, Algade og Kirkeholmen, Havnen og Fiskerbyen, Morsø Jernstøberi og Nørrebro, Nørregade samt Møllevænget.
Alle de kulturmiljøer, der er udpeget i Regionplanen, indgår i kulturmiljøatlasset. En del kulturmiljøer er allerede lokalplanlagt, men der kan foretages en opdatering på basis af oplysningerne i kulturmiljøatlasset.
For øjeblikket arbejdes der med lokalplaner for Sundby/ Vilsund samt Nørrebro. Resultaterne fra kulturmiljøatlasset kan indgå i dette arbejde. Det er væsentligt desuden at få lokalplaner udarbejdet for Sønder Dråby, Fuglekvarteret samt Flade. I forlængelse af disse planer bør der satses på lokalplaner for byområderne.

Lokalplanlægningen vil strække sig over fi re-fem år.
I planlægningen af byer, der ikke er blandt de 30 udvalgte miljøer, vil bygningsregistreringen blive indarbejdet i lokalplanen i nødvendigt omfang.

Registreringen af de i alt ca. 8.200 bygninger opført før 1940, vil indgå i den daglige byggesagsbehandling, og kommende bygningsændringer indarbejdes i databasen. For eksempel er det meningen, at forvaltningen kan give en ny vurdering af en bygning, hvis der ændres på den. Et eksempel kan være en bygning, der har fået en bevaringsværdi på 6, og som kan opnå en bevaringsværdi på 4 ved for eksempel at få nyt tag og vinduer, der respekterer bygningens oprindelige udseende. Det er hensigten at udarbejde en folder, som fortæller om bygningsregistreringen. I denne folder skal der desuden gives råd og vejledning om istandsættelser. Oplysningerne om de enkelte bygninger står til rådighed for borgerne. I praksis vil det forudsætte personlig henvendelse i forvaltningen.

På Mors er der stor interesse for kulturværdierne. Gennem tiden er interessen kommet til udtryk på forskellige måder. Fremsynede borgere sørgede for eksempel for, at der allerede i 1909 blev indrettet museum i de tidligere klosterbygninger i Nykøbing.
Forskellige steder på Mors har private desuden taget vare på at bevare og beskytte særlige landskaber og miljøer.

Biblioteket.

Bevaringsrådet
Det offentlige engagement i bevaringsarbejdet tog for alvor fart omkring 1980. Baggrunden var indvielsen af Sallingsundbroen samt byggeriet af nyt rådhus og posthus i Nykøbing. Indvielsen af Sallingsundbroen i 1978 indebar, at færgedriften mellem Glyngøre og Nykøbing blev indstillet. Landanlæggene fra færgeriet blev overfl ødige, og nye byplanmæssige muligheder opstod. Det samme skete i forbindelse med rådhus- og posthusbyggeriet. I årene op til disse byggerier var der betydelig offentlig debat, og som en reaktion på den nedsatte kommunalbestyrelsen i 1978 et bevaringsråd. Rådet skulle rådgive udvalg og kommunalbestyrelse i bevaringsspørgsmål. Bevaringsrådet fungerede i en årrække, men i løbet af 1980’erne mistede det sin betydning som rådgivende organ, idet teknik- og miljøudvalget opbyggede sin egen ekspertise.
Bevaringsrådet eksisterer fortsat. Hvert år uddeler det en bevaringspris til en ejendom i Nykøbing og en ejendom på landet.

Bevaringsforeningen
Bevaringsforeningen, som blev dannet af en kreds af private, fungerede fra 1980 til 1989. Foreningen udgav en række publikationer med historisk indhold.
Desuden kom den med anbefalinger om istandsættelse af gamle bygninger. Foreningen, og dermed de idéer den var et talerør for, var forud for sin tid. Den kom til at bane vejen for en række beslutninger i eftertiden.

Byfornyelsesudvalget
Byfornyelsesudvalget blev i 1988 nedsat af kommunalbestyrelsen. Udvalget forvalter den økonomiske ramme, som staten stiller til rådighed i form af byfornyelsesmidler.
Siden 1988 er der byfornyet 22 ejendomme med i alt cirka 100 lejligheder. Byfornyelsen har sat markante spor i Nykøbing, og fl ere af projekterne var næppe blevet gennemført uden den støtte, som byfornyelsen udgør. Der er istandsat fi re stiftelser.
Fiskerbyen er blevet tilført midler over en tiårigperiode, og i dag fortsætter istandsættelsen af ejendommene i området, også uden støtte fra byfornyelsespuljen. Rammetildelingen for Morsø Kommune er i 2004 på 900.000 kroner. Midt i 1990’erne var den årligt på cirka 12 millioner kroner. Det var byfornyelsen, som for alvor satte skub i bevaringsarbejdet i Morsø Kommune. En del af opspillet til byfornyelsen kom til udtryk i saneringerne af Ringsgade-området og Færkenstræde-området i slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne. I samme periode blev der foretaget en del registreringer i Fiskerby-området med henblik på sanering, men den opgave blev der først taget fat på under den senere lov om byfornyelse.

Fjordgade 1996.

Bygningsforbedringsudvalget
Dette udvalg blev nedsat i 2003. Det råder over 300.000 kroner i 2004, og udvalget støtter økonomisk efter følgende retningslinjer: I landsbyer og landdistrikter ydes der støtte til bevaringsværdige bygninger, som helt eller delvist anvendes til beboelse. Desuden til forsamlingshuse og bygninger med lignende anvendelse. I byområder støttes bevaringsværdige bygninger, som er vurderet fra 1 til og med 4.
Den økonomiske støtte gives som tilskud til styrkelse og fastholdelse af bevaringsværdien inden for følgende kategorier: Udskiftning af originale bygningsdele, retablering af oprindelige bygningsdele, genopretning af særligt vedligeholdelsestunge bygningsdele, fastholdelse af sammenhængende bebyggelsers bevaringsværdi.
Der gives ikke støtte til fredede bygninger og til almindelig vedligeholdelse. I praksis betyder det, at SAVE-registreringen af bygninger opført før 1940 danner udgangspunkt for tildelingen af støtte.
Der er i alt 896 bygninger med en bygningsværdi mellem 1 og 4.I landsbyer og landdistrikter tages der udgangspunkt i bevaringsværdier fra 1 til 4. Derudover vurderes det, om der er særlige forhold, f.eks. kulturelle forhold. Dette kan have betydning for forsamlingshusene. Der er altså tale om en mere individuel vurdering i landsbyer og landdistrikter, men i Nykøbing ses der alene på bevaringsværdierne. Byfornyelsesudvalget satser på projekter, der markerer sig i lokalområderne.

Jernstøberiet
Omdannelsen af den tidligere støberiafdeling af Morsø Jernstøberi i Nykøbings bymidte udgør et særligt kapitel i be skrivelsen af bevaringsarbejdet i Morsø Kommune. Kommunalbestyrelsen lagde i forbindelse med overtagelsen i 1995 af det store areal vægt på, at de centrale dele af områdets bygninger skulle bevares. Området er siden inddraget i by midten i respekt for det oprindelige.

Museet
Morslands historiske Museum spiller en stor rolle i bevaringsarbejdet. Først og fremmest i kraft af mange års arbejde med at dokumentere, bevare og formidle kulturhistorien. Museets medarbejdere har desuden ydet en stor indsats i tilblivelsen af Morsø Kulturmiljøatlas.
Museet indgår også i kommunens planlægningsarbejde, for eksempel kommer det, i henhold til museumsloven, med udtalelser ved udarbejdelsen af planer.

Landskabet
Mors har et meget smukt og karakteristisk landskab, som det er værd at værne om. Det er følgegruppens håb, at atlasset kan skærpe opmærksomheden omkring disse værdier, som kan vise sig at være en af de største ressourcer for øen fremover.

Trappe i Fjordgade.	Fjordgade ca. 1895.	Fjordgade 2004.