Mere information om Morsø Kulturmiljøatlas

Et kulturmiljøatlas giver et overblik over de kulturhistoriske bevaringsværdier, både helheder og enkeltelementer i et område. Atlasset indeholder en beskrivelse af kommunens værdifulde kulturmiljøer og bebyggede strukturer samt en nøjere beskrivelse af alle enkeltbygninger opført før 1940.
Morsø Kulturmiljøatlas består af tre elementer: bogværk, hjemmeside og database.
De fleste mennesker forbinder et atlas med et bogværk, som udelukkende rummer kort. Sådan er Morsø Kulturmiljøatlas ikke. Det er meget mere. Beskrivelsen af øens kultur- og landskabsværdier kommer til udtryk i kort, fotos, tegninger og gode historier. Udtrykket “atlas” skal derfor snarere forstås som en ambition om at give overblik og indsigt.
Teksten fra den trykte version er lagt på denne internetadresse www.kma-mors.dk. Her findes desuden grundige beskrivelser af alt det, det trykte atlas har i koncentreret form. Beskrivelserne ledsages af hundredvis af fotos, kort og tegninger. Med andre ord er der adgang til mange flere informationer på hjemmesiden end det trykte atlas.
Som et fundament under Morsø Kulturmiljøatlas ligger en kortlægning og en beskrivelse af 30 værdifulde kulturmiljøer og en registrering og vurdering af cirka 8.200 bygninger på Mors opført før 1940.
Kulturmiljøatlasset indeholder fire afsnit, som skildrer naturen, landskabet, kulturhistorien og bebyggelsen. I afsnittet om naturen er hovedvægten lagt på de geologiske forhold.
I beskrivelsen af landskabet fortælles om landskabets elementer og udviklingstræk, sådan som de umiddelbart ses og opleves. Øens kulturhistorie beskrives fra oldtid gennem vikingetid, middelalder, udskiftningstiden, andelstiden og industrialiseringen frem til i dag. De arkitektoniske kvaliteter på Mors beskrives i et selvstændigt afsnit. Det drejer sig bl.a. om bebyggelsesmønstre, dominerende bygninger og vigtige elementer i bebyggelsen på øen.
Grundlaget for en del af arbejdet med Morsø Kulturmiljøatlas er en analyse af øens mest karakteristiske tidsepoker, landskabstyper, temaer og emner. Her er eksempelvis kysten, agerlandet og ådalene spændende landskabstyper. Fiskeri og søfart, landbrug og bebyggelse, industri, tro og skik samt Nykøbing købstad er vigtige temaer på Mors. Desuden præsenteres en række emner og lokaliteter, som ligger til grund for den endelige udvælgelse af de 30 værdifulde kulturmiljøer på øen.
Kulturmiljøer er afgrænsede sammenhængende kulturhistoriske helheder, som består af fl ere enkeltelementer, der viser særligt interessante træk af den samfundsmæssige udvikling. De kan fortælle en historie eller om sider af en historie. Beskrivelsen af de 30 kulturmiljøer udgør hovedparten af det trykte atlas. Kulturmiljøerne er højest forskelligartede og omfatter eksempelvis det lille færgeleje ved Næs Sund, det store inddæmmede område ved Erslev Kær, de gamle gravhøje i Legind Bjerge, de nyere etageblokke midt i købstaden og det aktive molerværk ved Hesselbjerg.

Byggeskikken på Mors er beskrevet, og dette afsnit hænger sammen med en sammenfatning af de bevaringsværdier, der kan uddrages af arbejdet med Morsø Kulturmiljøatlas. Atlasset indeholder i den forbindelse en beskrivelse af hvert sogns bygningsmæssige bevaringsværdier. Ved hjælp af kort kan man orientere sig om hver enkelt bygnings bevaringsværdi.
Sidst men ikke mindst kommer kommunens og følgegruppens anbefalinger om udvikling og sikring af værdifulde kulturmiljøer og bevaringsværdige bebyggelser fremover på Mors.
Kulturmiljøatlas giver med andre ord et billede af, hvordan kulturarven ser ud i dag. Hvordan den skal se ud fremover er derimod en politisk beslutning. Atlasset kan derfor bruges som et værktøj i kommunens planlægning og i den daglige sagsbehandling til at sikre værdierne fremover. Og det er en opgave, som også kalder på borgernes medvirken. Endelig kan atlasset give oplysninger om mange spændende oplevelser og udflugtsmål på Mors.
Den opmærksomme læser vil i atlasset opleve enkelte tilfælde af en anden stavning af stednavne end den nu gængse. Forklaringen er, at stednavne i Morsø Kulturmiljøatlas skrives som i J.P.Trap “Danmark”, 5. udgave.