Kulturmiljøemner på Mors

Der er udpeget 30 kulturmiljøer, som skal beskrives i kulturmiljøatlas Mors. De 30 miljøer anses for at være de mest værdifulde udtryk for øens fortid og nutid, og de afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.

Grundlaget for at udvælge de 30 kulturmiljøer er skabt gennem en større analyse af øens samlede kulturhistoriske hovedtræk. I den forbindelse blev der kigget nærmere på en række lokaliteter. En følgegruppe, som rummer en bred repræsentation fra øen, har derefter været med til at foretage prioriteringerne. Senest besigtigede gruppen, sammen med Morsø Kommune, Morslands historiske Museum, arkitektfirmaet Gert Bech-Nielsen og Kulturarvsstyrelsen, en række kulturmiljøer på Mors. Efter denne rundtur nåede man til enighed, og listen med i alt 51 emner blev reduceret til 30 kulturmiljøer.

Ullerup blev besigtiget under rundturen på Mors. Gårdens historie går tilbage til 1500-tallet. I dag er hovedbygningen ubeboet. Foran hovedindgangen ses en del af deltagerne i rundturen på Mors.

1. Området Feggeklit. Færgefart, færgekro, husmandssted og Feggeklitgård. Omkring 1850 stor købmandsgård, teglværk, "cementfabrik", færgekro og postekspedition (eget "stjernestempel" Christiansholm). Sagnhistorie om Kong Fegge og Prins Hamlet. Turistarbejde omk. 1930.

2. Hesselbjerg. Øens sidste molerværk (i dag granulat). Molergrave (åbnet 1911). Molermuseum om råstofhistorie og geologi, direktørvilla fra 1920'erne. Udskibningshavn

3. Skarregaard. "Eneste gård" vikingetid, middelaldervoldsted og –bebyggelse, herregårdsplads. Limfjords studegård. Stuehus 1840, udbygninger 1890 – 1910. Museum/Naturskole samt økologisk landbrug i drift. Vildtreservat m.m. Skarregaard-, Skranderup- og Præstegårdsplantagen. Fint eksempel på plantningssagen. Skovparceller til gårdene i Sejerslev. Stensat fårefold, hulveje og Sejerslevs første "rigtige" fodboldbane.

5. Sdr. Dråby. Vejby anlagt på grænsen mellem landbrugsområderne og strandeng og fjord. Købmandsgård anlagt 1½ mil fra Nykøbing i forbindelse med loven om næringsfrihed omk. 1860. Ud- og indskibningssted. Fiskerleje med huse, stejleplads og tjæregryde.

6. Vildsund. Øens ældste bro indviet i 1939. Færgekro. Fiskerimole. Fiskerleje. Skibsbro og lille havn med toldkontrol. Færgeri. Udskibning af grus og moler. Muslingeanlæg.

Engen ved Faarup

8. Ø. Jølby/Mellem Jølby. Den nye og den gamle landsby med den romanske kirke. Den nye med den grundtvigske frimenighedskirke, Ansgarkirken. Højborg for frimenigheden med det 8-kantede forsamlingshus (fredet), Galtrup Højskole (i dag efterskole), Præstbro og de ældste huse (1867) med bager, vognmand og møllebygger, som flyttede til den ny landevej (anlagt i 1860'erne) mellem Nykøbing Mors og amtsbyen Thisted. Alderdomshjem. Andelsmiljø.

9. Morsø Kridtværk og Erslev Kalkovn samt en række kridtgrave, som beretter om behovet for kridt og kalk, både til landbrug og byggeri. I kridtgraven kan grænsen mellem Kridttiden og Tertiærtiden ses. Om årsagen til denne bratte omvæltning i klodens og ikke mindst dyrelivets udvikling er der mange teorier. I Erslev levede den landskendte smed Arent Andersen, som bl.a. opfandt Morsø Ploven og Morsø Bryder. Spor af "Limfjordssystemet" – dyrkningssystem med store overdrev og intensiv dirket bymark, som blev højere liggende.

Landskab ved Sundby

11. Dragstrup med valfartskirke og Helligåndskilde. I dag præget af stor vinduesfabrik. Tidligere præget af landarbejderboliger og enkelte større gårde. Voldstedet Kobbervold. Ind- og udskibningssted med købmandsgård, tømmerhandel m.m. Dæmning og pumpestation i forbindelse med landindvindingsarbejdet i Erslev Kær i 1960'erne.

12. Erslev Kær. Øens største vådområde. Lyngbro Bæk. Grænse imellem Nørre og Sønder Herred, bl.a. dialektskel. Kulturarvsareal. Frøslev. I dag stor vejby med skole, butikker og erhverv. Fin sammenknytning til Frøslevgård på kanten af Erslev Kær. Vikinge-/middelalderbebyggelse påvist ved kirken.

13. Landsbyen Tæbring. Med udskibningssted, romansk kirke, tidligere skole, præstegård, vandmølle og middelalder voldsted. Meget stor vikingetidsbebyggelse. Område af international forskningsinteresse.

Nykøbing fra Refshammer

15. Færgelejet ved Næssund. Helstøbt anlæg med færgeleje samt boliger til færgefører og –hjælper. Den gamle færgegård er bevaret. Postvæsen.

16. Højriis. Herregårdslandskab, Lilleris Vandmølle, øens eneste skov. Hulvejssystemer. Voldsted. Boplads. Køkkenmøddinger. Stenalderhavskrænter.

17. Legind Bjerge. Istidslandskab, færgeri, kro, hulvejssystemer, oldtidskirkegård, Lystskov for Nykøbing Mors. Udflugtsområde. Fest- og friluftsteater. Salling Sund overfartssted. Broen. Legind Vejle, Dalgård, Faarup. Landsby opslugt af Nykøbing, stor vikingetidsbebyggelse samt Legind Vejle Naturgenopretningsprojekt i slutningen af 1980'erne. + Sallingsundbroen.

18. Tissinghuse/vig. Købmandsgård, ind- og udskibning, fiskeri/søfart/jagt, landindvindingsområde. Skibsbro, Ladeplads, Teglværk. Tømmerhandel.

Sallingsundbroen

20. Ljørslev.

21. Sillerslev med gammel inddeling af gårde og huse. Fyrtårn. Historie/natur bl.a. kæret nord for Sillerslev. Sillerslev Havn (Sønderby). Øens eneste fiskerihavn udenfor Nykøbing Mors. Interessant historie om stædighed. Bådebyggeri. Lystbådehavn. Sommerhuskoloni. Sillerslevøre.

22. Herregårdslandskab ved Gammellund, Nylund, Katrinelund, Marielund og Peterslund. Voldstedet Lund, fajancefabrik 1774-84, mølle, færgeri og fiskerleje.

23. Ørodde med fabriksanlæg og rekreative anlæg. Byens åndehul. Østergade med fine gårde/huse samt Strandvejen, byens "guldkyst" 1900-1940.

Sillerslev Strand

25. Boligområde 1910 – 1940. Middelstandsboliger. Dueholm Kloster. Munkekloster med kirkegård, herregård, museum. Udstykning 1900- 1930, da byen brød sin middelaldergrænse.

26. Kirkeholmen med Algade, kirke, forretninger og biograf.

27. Havneområdet med tilhørende anlæg til trafikhavn, fiskerihavn og marina. Gl. havn og færgehavn. Clemmensens Pakhus. Havne "torvet". "Fiskerbyen" og Ringsgade. Byens middelaldercentrum.

28. Morsø Jernstøberi med arbejderkvarter langs Nørrebro og i "baggaderne", bl.a. Børneasylet i Asylgade. Nykøbing som industriby (1870-1920).

Strandlandskab ved Sundby

30. Mølleparken/vænget. Boligblokke fra 1950 – 1960 til afhjælpning og forbedring af boligsituationen for arbejderklassen.