Atlasset bliver til gennem en proces, hvor aktørerne er Morslands Historiske Museum, Morsø Kommune, Arkitetktfirmaet Gert Bech-Nielsen, som er konsulent og står for den mere praktiske del af arbejdet, Kulturarvsstyrelsen og sidst men ikke mindst den nedsatte følgegruppe. Følgegruppen består af folk fra lokalområdet, der medvirker ved tilrettelæggelse af arbejdet og ved udpegningen af bygningsværdier og kulturmiljøinteresser.

Projektet er sat i gang den 15. september 2004 og er planlagt at vare til den 15. november 2004. Arbejdet er inddelt i 3 faser: forundersøgelse, feltregistrering og sammenskrivning af det samlede arbejde i bogform. Atlasset vil også blive udgivet i internetversion.

Forundersøgelsen går ud på at samle viden ind om Mors' naturgrundlag, landskab, kulturhistorie og arkitektur. Desuden skal der ske en udvælgelse af hvilke kulturhistoriske hovedtræk, grundelementer og kulturmiljøemner, der skal arbejdes videre med i næste fase.

Feltarbejdet består af registrering af bygninger og kortlægning af kulturmiljøer på hele øen i løbet af efteråret og frem til foråret. Registratorerne vil have legitimation på sig, som kan forevises på forlangende. Bygningerne registreres af 3 uddannede arkitekter, der fotograferer bygninger, vurderer husenes arkitektur, kulturhistorie, kulturhistorie, miljøværdi, originalitet og bevaringstilstand.

Kulturmiljøer kortlægges i løbet af vinteren og foråret. Kortlægningen foretages af arkitekter og kulturhistorikere, der ligeledes fotograferer områderne, og vurderer kulturmiljøernes hovedtræk, bærende bevaringsværdier, sammenhængende kulturtræk, bevaringstilstand samt foretager afgrænsning af miljøerne.

Det færdige atlas i bogform vil kunne købes i boghandlen fra midten af november 2004. Det kan også købes hos BygNet på telefon 70 12 06 00.

Kulturarvsstyrelsen har tidligere udgivet kommuneatlas, hvor hovedvægten var lagt på en registrering af bygningers bevaringsværdi og en kortlægning af bymiljøer. Kulturmiljøatlas er en videreudvikling heraf. Det betyder, at atlasset nu er mere præget af den øvrige faste kulturarv og af landskabelige værdier i det åbne land. Desuden inddrages det lokalhistoriske museum mere i kortlægningen af bevaringsværdierne.