DET BEBYGGEDE LAND

Kortet viser øens fredede fortidsminder og de bevaringsværdige arkæologiske lokaliteter fra oldtiden, de såkaldte kulturarvsarealer. På kulturarvsarealerne er der gjort værdifulde fund, og der er sandsynlighed for, at der gemmer sig flere. Fortidsminder, som for eksempel gravhøje, voldsteder og hulveje, ses overalt i landskabet. De viste fortidsminder på kortet er fredede, og deres tilstand må ikke ændres.

Købstad
Middelalder-1750: Nykøbings gadeforløb, Kirketorvet og terrænforholdene ved og i byen er synlige spor. Også de gamle skel, specielt bymarkernes arealer, er lette at se og stammer fra middelalderen.

Udskiftningen: Nykøbing første havneanlæg er fra 1788. Flere bygninger i den gamle bydel er fra denne periode.

Tiden efter 1845: Nykøbing Havn udvides i denne periode. Hertil skal føjes hovedgaden i Nykøbing – Algade- Vestergade med torve, hvor husene stammer fra denne periode, med hovedvægt på tiden 1880-1925.

1845-i dag: De første huse blev bygget umiddelbart uden for bygrænsen. I landsognet (Dueholms jorder samt bymarkerne) blev der bygget langs indfaldsvejene. Fra midten af 1800-tallet bygges Vesterbro, den gamle og den ny Vildsundvej over kæret (Markedsgade og nuværende Nørrebro). Den store vækst i disse områder kom dog først omkring 1900. Hovedparten af byggeriet er små en- eller tofamilieshuse med lidt gård- og havejord. Det første villabyggeri ses ved Vesterbro og i Østergade. Efter Første Verdenskrig gik byggeriet i stå, og de problemer, der fulgte heraf, blev først afhjulpet med andelsboligbyggeri i 1940’erne og 1950’erne. Fra omkring 1970 tog parcelhus- og typehusbyggeriet fart. En del nyt andelsboligbyggeri opstod også i sidste del af 1970’erne og 1980’erne. Efter 1945 er boligarealet mangedoblet, uden at befolkningstallet er vokset.

Andelsanlæg
1845-i dag: I 1887 blev det første andelsmejeri bygget i Erslev, og øen var dækket af mejerier 10 år senere. Skønt alle mejerier i dag er lukkede, ses hovedparten af bygningerne endnu, dog brugt til andet formål. Andelsslagteriet ved Mågevej i Nykøbing fra 1914 er stadig i virksomhed. Hertil kommer korn- og foderstofforretninger.

Tro og skik
Oldtid og vikingetid: De synlige spor fra denne periode er i høj grad knyttet til dette tema og ses i form af gravhøje.

Middelalder-1750:
Hovedparten af øens mange kirker og Dueholm Kloster er opført i denne periode. Hertil kommer en række helligkilder. Udskiftningen: En del tilbygninger til kirkerne er fra denne periode. Helligkilderne var stadig i brug, og de kan udpeges, om end de ofte er tørret ud.

1845-i dag:
I 1871 blev der stiftet valgmenighed, og samme år opførtes Ansgarkirken i Øster Jølby, der siden 1883 har fungeret som frimenighedskirke (Danmarks første). Til denne bevægelse hører også de grundtvig-koldske friskoler og Galtrup Højskole fra 1864. Foreningslivet stod stærkt på Mors, hvad bl.a. de mange forsamlingshuse vidner om. Det ottekantede i Galtrup fra 1876 var det første på øen, siden fulgte et hus i næsten alle sogne. Indre Mission var som helhed knap så udbredt på øen, men stod dog i fl ere årtier stærkt i flere sogne. Det første missionshus blev bygget i Ejerslev 1890, og herefter fulgte godt et dusin yderligere. Også andre folkelige bevægelser har sat sig spor, først og fremmest arbejderbevægelsen i Nykøbing, hvor bygningen, der husede det første Arbejdernes Forsamlingshus, stadig fi ndes i Nørregade.

Det ældste er huset, hvor SID har til huse. Det var fra 1938 havnearbejdernes hus. Morslands historiske Museum nævnes i denne sammenhæng som et udtryk for en folkelig bevægelse.

Kæret ved Sillerslevøre (set mod sommerhusene). Kæret vidner om fortidens landskab på Mors. Her har der været en fjord.

Fæstningsanlæg
Middelalder-1750: Der er flere voldsteder på Mors, de mest markante findes ved Skarregaard, Kobbervold og Lund.

1845-i dag:
På Buksør Odde findes rester af en attrapby, som skulle bruges til vildledning af engelske bombefly.

Håndværk, industri
Udskiftningen: Placeringen af kridtgrave, kalk- og teglovne samt Lund Fajancefabrik kendes, men der er ikke bevaret mange synlige spor af denne virksomhed.

1845-i dag:
På landet ses flere råstofi ndustrier: kalkbrydning og kridtbrænding ved Erslev og Frøslev. På Nordmors begyndte molerbrydning og -industri lige efter 1900. Der var grave, havn og fabriksanlæg, bl.a. ved Sejerslev og Ejerslev. Blandt megen anden virksomhed knyttet til landbruget ses en lang række landsbysmedier, der i denne periode udvidedes til møllebyggerier, maskinværksteder og lignende. En del eksisterer stadig, og et er bevaret som museum. Nykøbings store fabrikker blev grundlagt i 1850’erne: først og fremmest Jernstøberiet, hvoraf en del bygninger er bevaret. Fra 1910 har Østerskompagniet og skaldyrsindustrien været placeret på Ørodde. Fra omkring 1970 er håndværks- og industribygningerne flyttet ud i Nykøbings udkant.

Rekreation/fritid
Udskiftningen samt 1845 - i dag: Se under Skoven samt om Tro og skik (foreninger m.v.). Hertil kan føjes Jesperhus Blomsterpark.

Fjorden og kystområderne har i nyere tid trukket fritidslivet til sig. Sporene heraf er ikke synlige. Men fra 1920’erne dukkede lystbådehavnene op, og i 1970’erne kom også de mere moderne marinaer, som alle er etableret ved eksisterende havne eller ladepladser, især Nykøbing, Sillerslev og Tissing Huse. Sommerhusområderne er få og små. Eksempler ses ved Sillerslevøre og på Ejerslev Lyng. Det samme gælder campingpladserne.

Infrastruktur
Middelalder-1750: Hulveje og andre gamle vejforløb er bevaret flere steder bl.a. i Legind Bjerge og Sønder Herreds Plantage. Hertil kommer færgestederne (se afsnit om Kysten).

Udskiftningen:
Efter Vejloven 1797 blev der på initiativ af amtmand Gerhard Faye anlagt nye hovedveje mellem hovedfærgestederne og Nykøbing. Langs hermed er også en del vejsten bevaret / genbrugt. Færgestederne og tilhørende anlæg er også for en mindre del fra denne periode, bl.a. færgegården ved Sillerslevøre, vejforløb, krobygninger m.v.

1845-i dag:
Jernbanen kom til øen 1886-89, sporene er i dag Jernbanefærgehavnen i granitsten, nu marina, og tilhørende ankomstbygning samt Jernbanegade. Fra 1918-1924 stammer sporene af den aldrig færdiganlagte forlængelse af banen over Mors: viadukten over jernbanegraven (højbro), dæmninger over kæret ved Gasværksvej/golfbane samt Bjørndrup. Vildsundbroen blev indviet i 1939.

I 1940’erne og 1950’erne blev bygget nye, gennemgående veje, bl.a. Nordmors- og Vestmorsvej. Og i 1970’erne anlagdes A26 og diverse omfartsveje knyttet til byggeriet af Sallingsundbroen, indviet 1978. De endnu fungerende færgelejer og færger ved Næs Sund og Feggesund samt hovedparten af de bevarede færgekroer og mandskabsbygninger er fra denne periode (se også Kysten).

Offentlige institutioner
1845-i dag: Det store offentlige byggeri ses først fra midten af 1800-tallet. Blandt de ældste er Rådhuset og den tidligere Borgerskole i Nørregade i Nykøbing. I 1872 blev sygehuset oprettet ved Østergade, heraf ses i dag kun kapellet samt funktionærboligerne fra 1900-tallet. Det ny sygehus fra 1961 ligger i byens nordlige udkant. Fra 1870 byggedes fattiggårde i flere af øens kommuner, bl.a. i Hvidbjerg, hvoraf dele i dag indgår i plejehjemmet. I Nykøbing var byggeaktiviteten stor fra ca. 1890 til 1914, hvor der blev bygget adskillige store stiftelser med friboliger (M.C. Holm, N.A. Christensen, Filtenborg, Bosch, Nybye). Alderdomshjem blev opført i flere kommuner efter den ny lovgivning fra 1891-92. I Nykøbing ses De gamles Hjem fra 1914.

Staten byggede nyt toldkammer ved havnen i 1878, posthus i 1892 (nu nedrevet) og Ting- og Arresthuset i 1927. En større del af dette byggeri ses i området mellem Anlægget og Nørregade samt omkring Grønne gade / Dueholmkvarteret, hvor der i perioden blev anlagt nye kvarterer og veje.

Skolebyggeri fordeler sig over en lang periode, i Nykøbing blev bygget ny skole i 1892 i Grønnegade. Den blev i de følgende årtier udvidet adskillige gange. I 1900 opførtes Teknisk Skole nær havnen, nu nedrevet. På landet ses en del skolebyggeri fra bl.a. 1920’erne samt centralskolebyggeri fra 1950’erne. Hovedparten er nu nedlagt, men de fleste bygninger eksisterer og anvendes til andet formål.

En ny periode med stort byggeri begyndte i 1970’erne og løb ind i 1980’erne, efter kommunalreformen. Heriblandt ses Morsø Kommunes administrationsbygning og det ny posthus, men især uddannelsesinstitutioner, der blev placeret ved byens nyeste kvarterer og “ringveje”, samt nye plejehjem og ældreboliger, ofte placeret nær parker og anlæg.