 |
| Ådalen ved Vejerslev – her lå tidligere
flere vandmøller, og der er spor af anlæggene
endnu. |
|
Mors er opdelt som et puslespil i brikker,
hvor kanterne udgøres af vådområder – vandløb,
kær og enge. De danner skel i landskabet. Førhen var
de et rigt og varieret ressourceområde, i dag er de måske
knap så anvendte, men stadig vigtige som gode græsningsarealer
og rekreative områder.
Bosætning, landbrug og industri
Oldtid og vikingetid: Vige og fjordarme er skabt af fjorden,
der i oldtiden skar sig ind i landet og delte Mors i flere småøer
og holme. Langs dem fi ndes bopladser, køkkenmøddinger
m.v. i rig mængde. De fugtige områder var svært
tilgængelige. De har dermed været med til at forme vejforløbene,
og en del af de veje, der ses i dag, har sandsynligvis rødder
i hvert fald tilbage til vikingetid.
Fra middelalder til og med udskiftningen:
De fugtige områder indgår som de stadig eksisterende
skel og grænser mellem sogne, herreder og ejerlav. De er utilgængelige,
og en stor del af øens voldsteder er anlagt her. Vådområderne
var en meget betydningsfuld del af grundlaget for landbruget i denne
periode.
De gav høslet, græsning, tørv, jagt og fiskeri.
Åløbene har siden middelalderen leveret energi til
vandmøller over hele øen. De sidste er først
gået af brug i midten af 1900-tallet. Ofte ligger flere møller
ved samme løb, som det ses ved Vejerslev og i Nykøbing/Lødderup
Kær. Der er spor af hovedparten i form af dæmninger,
damme m.v.
Efter 1845:
Som nævnt i beskrivelsen af agrene er mange vådområder
blevet tørlagt, stor mangfoldighed i flora og fauna er herved
gået tabt. Efter nogle års brug er de ofte “brændt
sammen”. De største områder af denne art er arealerne,
der strækker sig langs Lyngbro Bæk (med Frøslev
og Erslev Kær) samt Ørding- Sillerslev Kær. Begge
er tørlagt sidst i 1950’erne. En del af øens
engarealer benyttes stadig til græsning, og et par er naturreservater
eller internationalt beskyttede områder med et rigt fugle-
og dyreliv, som bl.a. Skarregaard, Dråby Vig og Agerø.
|
)
