Højris har historie helt tilbage til 1400-tallet, men den nuværende hovedbygning er opført over to perioder i 1800-tallet (1858-59 og 1876). Avlsbygningerne er ret forskellige, og de stammer da også fra forskellige perioder. Hovedbygningen har ikke været beboet siden 1953, og den forfaldt efterhånden. I 1990 blev der foretaget sikring af en del af murværket samt tagene. Hovedbygningen har været åben for publikum siden 1994, ikke restaureret, men i en iscenesættelse som Tornerose-slot. Omkring Højris ligger fl ere huse, som driftsmæssigt har hørt til herregården. Mod vest ligger kuskehuset ud til Højrisvej i svinget, hvor vejen drejer skarpt mod nord. I det næste sving, hvor vejen drejer mod øst, ligger møllerhuset. Umiddelbart vest for Højris ligger fodermesterhuset. Helt nede ved landevejen ligger skovfogedhuset. Oprindelig gik den snoede vej gennem skoven helt ind gennem anlægget ved Højris, men nu er vejen ført uden om. I den nordlige del af området lå Lilleris vandmølle, kun resterne af fundamenterne er tilbage. Århundreders færdsel har slidt de markante hulveje i dalens sider.
Landskabeligt præges området af stor variation. Stejle skrænter, bratte slugter, moselavninger og store enge. En stor del af herregårdens jord egner sig kun dårligt til planteavl, hvorfor ejerne i nyere tid har samlet kræfterne om skovdrift. I den sidste halvdel af 1800- tallet blev der tilplantet store arealer, og med dem skabtes en del af det skovlandskab, som nu markerer sig. Helt siden 1850’erne har Højris været udfl ugtsmål, ikke mindst for Nykøbings borgere. Med afbrydelser har parken været åben for publikum siden. I nyere tid er der åbnet for adgang til bygningerne.
|
)
)
)
