Tro, skik og folkelige bevægelser er almindeligvis ikke til at illustrere i mursten og tømmer, men i Øster Jølby lader det sig gøre. Her er der en rigdom af bygninger og andre håndgribelige spor, der kan bruges til at fortælle om denne bys og egns tro, skik og folkelige bevægelser. En fortælling der begyndte i midten af 1800-tallet, og som for eksempel førte til oprettelsen af landets første frimenighed.
Der blev oprettet friskole allerede i 1861. I 1864 blev Galtrup Højskole startet i nye bygninger (som nu bruges til efterskole). I 1871 opførte valgmenigheden Ansgarkirken, der havde plads til 1000 mennesker. Det var en kirke så stor, at det skabte opmærksomhed viden om og dokumenterede menighedens styrke og udbredelse – selvom det siges, at der blev set forkert på tegningen, og kirken af den grund blev større end først tænkt. I 1876 opførtes det ottekantede forsamlingshus, øens første forsamlingshus. Nogenlunde samtidig anlagdes Præstbro, en møde- og festplads med anlæg og friluftsteater i en tidligere grusgrav. Her holdes stadig øens store gymnastikstævne. Øster Jølby blev en grundtvigsk nybyggerby. Nye huse blev opført, bl.a. som boliger til lærerne ved højskolen. En del har tydelig “højskolestil”, for eksempel “Ydun” ved Præstbrovej og “Sløjdskolen” ved Poulsen Dalsvej. Den store aktivitet i byen tiltrak nye indbyggere, og der opstod brugsforening, købmandshandel, bager, boghandler, gartnerier, barberer, fotograf, Heides vindmølle- og maskinfabrik (grundlagt 1887), bryggeri, bibliotek, læge og dyrlæge. Udviklingen i Øster Jølby er fortsat i nyere tid. I 1940 byggede frimenigheden alderdomshjemmet “Ansgarhjemmet”, som siden er ombygget til lejligheder, mens et nyt plejehjem og ældreboliger er opført på den anden side af Præstbrovej. I skolen er der lokaler, som bruges som forsamlingshus. Langt hovedparten af disse bygninger er bevaret i den oprindelige stil.
|
)
)
)
