AGEREN

Det sidste store hedeareal, som det ses på Generalstabskortet 1882. Her ligger i dag Sønder Herreds Plantage.

Mors er på knap 365 kvadratkilometer. Hovedparten af landet er frugtbar moræneler – og, bortset fra det nordligste Mors, jævnt bakket terræn. Den søndre del af øen er den jævneste, hovedparten af jorden er frugtbar moræne, men øens magreste og mest sandede del findes også i dette herred, i og omkring det nuværende Sønder Herreds Plantage samt ved Legind. I Nørre Herred er den fedeste jord, men også det mest bakkede terræn, imponerende i randmorænen Flade Klit, Sundby Bakker og på det nordligste Mors i Sejerslev sogn.

Landbrug og bebyggelse
Oldtiden: Fra yngre stenalder og frem var Mors et tæt beboet og velstående samfund. Det ses i landskabet i de bevarede høje og gravfund. Et højdepunkt var i ældre jernalder, da landsbyerne lå særlig tæt på skråningerne mod engdragene, og her findes oftest særdeles velbevarede hustomter. Fra slutningen af jernalderen og vikingetiden kendes en række store landsbyer ved kysterne, bl.a. Karby og Tæbring. Denne periode var bestemmende for landsbyernes nuværende beliggenhed.

Middelalderen-1750:
I denne periode fi k landsbyerne blivende sted, og det samme gjorde hovedparten af hoved- og enestegårdene. Hertil kommer administrative skel som ejerlav. Enkelte steder ses spor af agerbruget før udskiftningen, bl.a. i form af den gamle inddeling i alsæd / brødjord og udmark. Desuden findes en del bevarede “fårefolde”, bl.a. i Sønder Herreds Plantage og ved Skarregård. Af bygninger er stort set kun kirkerne bevaret. Sogneinddelingen er fra den ældste del af middelalderen.

Udskiftningstiden:
Fra denne periode ses sporene af udskiftningen i form af bevarede skel og diger samt udfl yttede gårde. Ved Frøslevgård, Ullerup og Dueholm er bevaret bygninger fra denne periode. Der blev udparcelleret og bygget en del nye huse og husmandsbrug, ofte i den magreste eller fjerneste del af ejerlavene.

Nogle få gårdanlæg og huse er fra første del af 1800- tallet. Heriblandt ses de meget få bevarede eksempler på den lokale byggeskik med højrem og udskud, bl.a. ved Skarum og nær Sillerslev, hvor det sparsomme træværk er beskyttet inden for murene. Murværket er af lokalt producerede teglsten, gule “Alsted-sten”, bl.a. ved Vester Jølby.

Efter 1845:
Fra denne periode stammer hovedparten af de bygninger, der ses i dag. Under de gode kornsalgskonjunkturer i 1800-tallet tog nybyggeriet til, der blev sidst i århundredet også bygget i røde mursten, og den lokale teglproduktion voksede.

Gårdenes antal steg, men især steg antallet af husmandssteder i slutningen af 1800-tallet, og “systematisk” fra begyndelsen af 1900-tallet, hvor bl.a. Morslands Udstykningsforening fra 1909 opkøbte og udstykkede en række større gårde og herregårde til husmandsbrug.

I perioden ses en del landvindingsprojekter, fra det ældste ved Hundsø medio 1800-tallet, over tørlægningen af bl.a. Tissing Vig og Ørding Kær, til afvandingen af Erslev Kær i 1950’erne.