1750-1845, UDSKIFTNINGSTID

På kortet ses jordens opdeling, som den blev formet ved udskiftningen. De gamle diger, der ses i landskabet i dag, ligger ofte i netop disse matrikelskel.

Denne periode kendes især for de store landboreformer og for den blomstrende handel i slutningen af 1700-tallet. På Mors blev der fortsat lagt særdeles stor vægt på kvægavlen, men reformerne satte også her sit præg på landskabet. I første omgang gennemførtes nye metoder, og driften blev intensiveret på hovedgårdsmarkerne fra 1770’erne: Driftssystemet blev omlagt til kobbelbrug, der giver en mere regelmæssig rotation. Ny jord blev brudt op og taget i brug. På en del herregårde blev indrettet mejerier, og på Ullerup et schæferi. Virketrangen gav sig også udslag i anlæg af kongerigets første fajancefabrik uden for København, ved herregården Lund på Sydmors i 1774.

På bøndergårdene fulgte man efterhånden eksemplet. Mest markant virkede ophævelsen af bøndernes dyrkningsfællesskab ved udskiftningen, hvor hver gård fik sin jord samlet for sig. Udskiftningen gennemførtes på Mors fra 1779 (Ml. Jølby) til 1805 (Nr. Dråby). Overgangen til selveje fulgte i to omgange, før og efter kriseårene i første del af 1800-tallet. En del gårde blev efterhånden også udflyttet fra landsbyerne. Levende hegn, sten- og jorddiger med videre blev synlige i landskabet. Tegl- og kalkbrænderier blev anlagt, i form af små ovne, først ved de største gårde.

Købstadens stolthed: Nykøbings havneanlæg fra 1788 og den nyopførte toldbod fra 1841. Malet af toldbetjent Bagge omkring 1843.

De gode tider varede dog kun til begyndelsen af 1800-tallet, hvor Englandskrige og statsbankerot næsten standsede handelen og søfarten. Men Nykøbing fandt nye næringsveje: Købstadsjorderne blev udskiftet, dyrkningen intensiveret og mange nye afgrøder prøvet – herunder tobak. I 1818 blev byens grønne anlæg påbegyndt. Og andre steder på øen vandt havebrug udbredelse, og de første træplantninger fandt sted i disse årtier. Ikke sjældent var det mænd, der havde været sydpå med studedrifter, der bragte træer med sig hjem.

Ved at sammenligne dette kort med kortet på næste side kan man danne sig et indtryk af de forandringer, udskiftningstiden førte med sig. Dette kort er fra 1797, udgivet af Videnskabernes Selskab. Da kortet blev tegnet, eksisterede det middelalderlige vejnet stadig.