Den tidligere hovedgård Ullerup,
husmandsudstykningen Ullerup Mark samt daglejerbosætningen Skarum
giver et godt billede af, hvordan landskabet omkring en herregård
så ud før 1800, men også et billede af, hvordan
herremand og daglejere var afhængige af hinanden.
| |
|
|
Hovedbygningen er et helstøbt anlæg,
som har stor
bevaringsværdi. |
|
| Daglejerbosætningen Skarum er noget sjældent.
De mange, gamle huse med en egnstypisk byggeskik, placeret
i det åbne land uden markerede skel, repræsenterer
en bevaringsværdig helhed. |
|
| Ullerup på Generalstabens kort 1882. |
|
Området er næsten træløst, men Ullerup
er omgivet af høj bevoksning. Det er i virkeligheden den
gamle park, som er groet til. Markerne er store, og de store eng-
og kærarealer virker uberørte i dag. Det er ikke mange
år siden, netop disse store arealer udgjorde en vigtig del
af godsets driftsgrundlag: græsning og høslet, tørveskær,
vand til mølleri, fiskeri og jagt. Området rummer mange
bevaringsværdige elementer. Ullerup er områdets kerne,
bygningsmæssigt og kulturhistorisk. De nærliggende bebyggelser
illustrerer den oprindelige økonomi i godssystemet med boliger
til Ullerups daglejere samt de senere husmandsudstykninger. Ullerups
nuværende hovedbygning er fra 1863. Bygningen er forfalden.
Allerede i 1300-tallet fandtes Ullerup, hvilket bl.a. fremgår
af den gamle alterkalk (1350) i Galtrup Kirke. Her fortæller
påskriften om Jens Pedersen Ullerup.
Der er kendskab til tre middelalderlige voldsteder i området,
men kun et enkelt, Voldhøj, er synligt. Det ligger i kæret
sydvest for Skarum på kanten af en lille landtange, der strækker
sig mod nordvest ud i det våde område. De våde,
eller fugtige områder var svært tilgængelige. Her
var det let at forsvare sig mod ubudne gæster, og derfor anlagde
man også gerne voldsteder her. Det gør sig gældende
mange andre steder på Mors. I de lave, våde områder
findes ofte spor af voldsteder.
En lang allé fører hen til Ullerup. Den nuværende
hovedbygning er opført i grundmur i ét stokværk.
Anlægget er omgivet af vandfyldte grave og består af
et hovedhus og to sidefl øje i blank mur med halvvalm og
en markeret hovedindgang. Anlægget er uspoleret og fremstår
autentisk, men det virker slidt og bærer præg af ikke
at være brugt. Hovedbygningen ligger med afstand til det øvrige
anlægs bygninger. Den har stor bevaringsværdi.
 |
 |
| Kulturmiljø Ullerup 1:10.000. |
 |
|
Over for hovedbygningen ligger det nyere stuehus og
avlsbygningerne. Bygningerne er meget forskellige i
størrelse, alder, arkitektonisk kvalitet og bevaringsværdi,
men de er alle med til at fortælle om anlæggets
udvikling som landbrug gennem århundreder.
Nordøst for Ullerup i et skarpt vejsving ligger husmandsudstykningen
Ullerup Mark. Den opstod i
1923, da dele af Ullerups jord blev frasolgt. Bebyggelsen
består af den typiske vinkelbebyggelse med
stuehus og staldbygning. Bebyggelsesstrukturen er
overraskende velbevaret trods mange ombygninger,
og derfor bør der værnes om den.
Daglejerbosætningen Skarum ligger i det lave vådområde
mellem Skarum Å og fjorden. Mange af husene
har stadig den egnsbestemte byggeskik med højrem
og udskud. Der er ikke markerede skel i bebyggelsen,
og derfor indgår bebyggelsen i et harmonisk samspil
med landskabet. Husene er som helhed velbevarede
og fremstår med mange oprindelige træk. Bebyggelsen
i Skarum har stor bevaringsværdi.
|
)
)
)
)
