 |
| Hesselbjerg på Generalstabens kort 1882. |
|
Morænebakkerne ved Hesselbjerg rummer den moler, som efterspørges
over hele verden. Moleret havde man kendskab til allerede i 1700-tallet,
men den industrielle anvendelse tog først fart i begyndelsen
af 1900-tallet. Udgravningen af moleret har præget området
ved Hesselbjerg, de store molergrave ses især ved molerværket.
Fra bakkerne er der vid udsigt over Limfjorden, og samspillet mellem
de stejle skrænter og fjorden giver dramatiske landskabsoplevelser.
Moleret er først og fremmest blevet brugt til mursten med
særligt isolerende egenskaber. I dag omdannes leret til et
stærkt sugende materiale, der bruges som isoleringsmaterialer
og bindemidler, men også som fyldstof af blandt andet den
kemiske industri. Molerværket har spillet en betydelig rolle
for beskæftigelsen på denne del af Mors.
| |
|
|
| Den gamle tørrelades trækonstruktion. |
|
Skarrehage Molerværk med ovn, tørrelader
og spor fra
molergraven, 1935. |
|
| De sorte striber i skrænterne rummer vulkanske
askelag. |
|
Bygningsmassen med molerværket markerer sig i tre arkitektoniske
mønstre: Det første, der ligger helt ud til vandet,
omkranset af Skarrehages rørsump, er en stor hal med skorstene,
transportbånd og silo.
Det andet består af et typisk fabriksanlæg opført
i røde mursten, stålvinduer og med gråt eternittag.
Det tredje mønster udgøres af en gammel, lav tørrelade.
Ved den vej, der fører ned til molerværket, ligger
den “gule villa”, opført som direktørbolig
i 1920’erne. Skråt over for den tidligere direktørbolig
er der indrettet molermuseum i en tidligere landejendom. Molermuseet
på Mors rummer Danmarks største og fineste samling
af fossiler. Fra Molermuseet kan man følge en sti mod Skarregaard,
og undervejs åbenbarer der sig en vid udsigt til fabrikken
og molergravene med gult moler og sort vulkansk aske i lag.
 |
| Kulturmiljø Hesselbjerg 1:10.000. |
|
|
)
)
)
)
