 |
| Bebyggede strukturer i Fuglekvarteret. |
|
Fuglekvarteret er i sin helhed et eksempel på 1960’ernes
byplanlægning og arkitektur. Spændvidden i bebyggelsen,
fra almene etageblokke, over lave rækkehuse til fritliggende
enfamiliehuse, giver et godt indtryk af tidstypiske boligidealer.
De første planer om at bygge i området blev præsenteret
af Nykøbing Andelsboligforening i 1946. Byggeriet skulle
fi nde sted på en del af de arealer, som tidligere havde været
anvendt af Oscar Bangs planteskole. Først i 1957 blev planerne
omsat i byggeri, men så gik det også stærkt. Husene
blev hurtigt solgt. Op gennem 1960’erne blev der bygget flittigt.
Allerede i september 1962 blev der holdt rejsegilde på hus
nr. 100.
Socialfi lantropisk Byggeselskab byggede en del rækkehuse
i området. Servitutter med bestemmelser for hustype, materialer,
farvevalg og den disciplinerede placering på en linie langs
vejene har givet en fin helhed. Denne kvalitet er under pres af
tilbygninger i form af havestuer og carporte. Værd at fremhæve
er Solsortevejs små, røde, murede huse, hvis rytme
understøttes af det stigende terræn mod vest. Ternevej
og Svalevej med smukke, kurvede forløb er eksemplariske ved
den helhed, der dannes af det homogene materialevalg og anvendelsen
af den samme hustype. Den er kendetegnet af eternittage med 30 graders
hældning og en muret, forsat bygningskrop, der sammen med
velholdte forhaver giver indgangspartiet en menneskelig skala.
| |
|
|
| I Fuglekvarteret ser man forskellige idealer om boligformer.
Her er det Drosselvejs rækkehuse. |
|
| Svalevejs kurvede forløb fremhæver bakkeformationens
bløde form. Bemærk det ensartede materialevalg
i parcelhusene. |
|
| Fuglekvarteret på Generalstabens kort 1882. |
|
 |
| Kulturmiljø Fuglekvarteret 1:6.000. |
|
|
)
)
)
)
