Morsø Kulturmiljøatlas

I området omkring Dueholm Kloster er der mulighed for at følge bygningshistorien gennem 600 år. Kernen i den fortælling udgøres af klostrets bygninger. Hele den vestre halvdel af det, der nu er museumsbygningen, stammer fra middelalderen, og er – bortset fra kirkerne – øens eneste bygning fra denne periode. Boligkvartererne omkring klostret stammer fra 1890- 1910. I de år blev store dele af de gamle klosterbygninger nedrevet, og i samme takt opbyggedes boligkvartererne på den tidligere klosterjord. En del af materialerne fra nedbrydningen af klostrets ladegård blev genbrugt i de nye huse.

Mamrelunds huse (her set fra Filtenborggade) var oprindelig
for småkårsfolk.

Klosterbygningen dominerer Dueholmgade.

Dueholm Kloster på General stabens kort 1882.

Dueholm Klosters historie begyndte omkring 1369, da Johannitter-ordenen fi k overdraget området lige uden for Nykøbings bygrænse. Bygrænsen gik fra middelalderen og til 1902 omtrent, hvor Aagade løber i dag. Den krydsede Vestergade og gik herfra ud til fjorden – i Klosterhavn. Indtil 1965 var dele af bygrænsen stadig synlig i form af åløbet, Klosterå eller Vesterå, der da blev rørlagt. Området uden for bygrænsen var lavt. Det får man stadig et indtryk af, når man går – ned ad bakke – fra Lilletorv mod Klostertorv.

Johannitterne opbyggede et klosterkompleks, som spillede en stor rolle i landsdelen. Kirken var for eksempel på størrelse med Århus Domkirke. Ved Reformationen i 1536 fi k ordenen tilladelse til at fortsætte sin virksomhed på Dueholm, blot måtte der ikke optages nye brødre. Der var munke på Dueholm indtil 1550’erne. Det er en medvirkende årsag til, at møllebygningen blev til hovedbygning. Her rykkede kongens lensmand ind. I det følgende århundrede blev efterhånden nedbrudt en del bygninger, bl.a. til brug for Nykøbing-borgerne, når der skulle skaffes materiale til genrejsning af byen efter bybrandene. Klosterkirkens klokker blev taget ned. Den største blev 1573 skænket til sognekirken St. Clemens i Nykøbing, hvor den gik til ved en stor bybrand i 1715. Malmen blev genbrugt i en ny,0 støbt 1722. Også korstolene (munkestole) i Nykøbing Kirke fra år 1500 menes at være fra Dueholm.
I 1664 overgik Dueholm til privat eje, og den blev ombygget til herregård. Hovedbygningen skulle have været nedrevet omkring 1901, men blev købt af det nyoprettede museum i 1908. Siden er fl ere bygninger købt til, så museets område i dag omfatter hovedparten af det areal, kloster- og herregårdsbygningerne lå på. Markjorderne havde en langt større udstrækning, de strakte sig ned mod Sallingsund.

Kulturmiljø Dueholm Kloster 1:6.000.

Boligkvarteret omkring Dueholm har mange arkitektoniske kvaliteter. De fl este huse er i en og halvanden etage, de er sammenbyggede. Der er desuden mange smalle passager mellem husene. Det giver oplevelser ved kig til baghaverne. Områdets huse er præget af et homogent materialevalg og godt håndværk.